3. Branchen løser det faktisk ikke
I starten tænkte jeg egentlig, at det nok var mig, der bare manglede overblik.
At hvis jeg satte mig ordentligt ind i markedet, så ville det hele falde på plads. Der måtte jo være en logik et sted. Men jo mere jeg kiggede, jo mindre sikker blev jeg på den antagelse. Ikke fordi der manglede produkter. Der var masser. Og heller ikke fordi der manglede brands. Dem var der rigeligt af. Men det hele føltes… lidt svært at gennemskue. Og måske endnu vigtigere: svært at stole på.
- - -
Jeg begyndte at kigge mere konkret på de forskellige typer af brands. Hvem var de egentlig? Hvad stod de for? Og hvad fik man reelt for pengene?
Og ret hurtigt begyndte der at tegne sig et mønster. Ikke krystalklart – men tydeligt nok til, at jeg ikke rigtig kunne ignorere det.
“Måske var problemet ikke kunden – men branchen”
I den ene ende havde du de klassiske heritage brands. De engelske. De italienske. Dem med historien, håndværket og stoltheden. Og misforstå mig ikke – de kan virkelig noget. Men de er også dyre. Og hvis jeg skal være helt ærlig, så føles mange af dem stadig lidt som noget, man arver fra sin onkel Flemming. Ikke nødvendigvis noget, man selv opdager og aktivt vælger. Og komforten… den har ikke altid fulgt helt med tiden. Det er lidt som om, man accepterer
præmissen: “det er sådan her, det er”.
I den anden ende havde du de mere prisvenlige alternativer. Og her var problemet et andet. Materialerne. Konstruktionen. Holdbarheden. Det hele blev noget… kortsigtet. Man kunne godt finde noget, der så fint ud i starten. Men det holdt sjældent særlig længe – hverken i udtryk eller i kvalitet.
Og så var der en tredje kategori, som faktisk fyldte mere, end man lige havde regnet med.
Den mere fashion-orienterede del af markedet. Her skete der hele tiden noget nyt. Nye designs. Nye farver. Nye kollektioner. Og på papiret var det jo spændende. Men når jeg talte med folk – og også mærkede efter selv – så var der en ret tydelig tøven.For det kræver alligevel noget at købe et par sko, der måske er “rigtige” lige nu… men ikke nødvendigvis om et år.
Og når prisen samtidig er høj, så begynder man at tænke sig om en ekstra gang.
Så man stod lidt i et spænd mellem 3 valg:
Noget meget klassisk og dyrt. Noget billigere og ret kortsigtet. Og noget mere fashion, som man ikke helt turde binde sig til.
Og midt imellem det hele… Der burde der jo være noget. Det, der på papiret burde være “the sweet spot”. Men det var næsten det mest forvirrende. For hvad var egentlig forskellen? Hvad var reelt bedre – og hvad var bare branding? Hvornår betalte man for kvalitet… og hvornår betalte man bare for et navn – eller en trend?
Fakta Sweet spot i den danske skobranche – Der bør findes kunder til et moderne skobrand med komfortable klassiske herresko der er til at betale…
Jeg kunne godt forstå, hvis man som almindelig kunde stod og tænkte:
“Hvad er det egentlig, jeg skal vælge her?”
For ærligt talt… Markedet gjorde det ikke nemt. Og det slog mig ret tydeligt: Det er jo ikke mærkeligt, at folk er i tvivl.
Hvis du enten bliver mødt af noget, der føles for dyrt, for stift og lidt for “old school”…
Noget der er billigere, men hvor du ikke helt stoler på kvaliteten… Eller noget, der måske er fedt lige nu – men som du ikke er sikker på holder næste sæson…
Så giver det faktisk ret god mening, at du vælger noget helt tredje. Noget du kender. Noget du forstår. Noget der føles trygt.
Sneakers.
Det begyndte at gå op for mig, at problemet ikke bare var, at kunderne ikke vidste nok.
Problemet var også, at branchen ikke gjorde det særlig nemt at blive klogere.
Enten talte man til folk, der allerede vidste det hele. Eller også talte man så overfladisk, at det ikke rigtig hjalp nogen. Og midt imellem stod en ret stor gruppe mænd, som egentlig bare gerne ville tage et godt valg – uden at skulle være eksperter i skokonstruktion eller trends.
Det var dér, jeg begyndte at blive lidt… stædig. Og måske også en smule irriteret, hvis jeg skal være helt ærlig. For hvis det her virkelig var billedet… Så burde det kunne gøres bedre. Ikke nødvendigvis smartere. Ikke nødvendigvis mere avanceret. Men bare… mere klart.
Og måske var det ikke et spørgsmål om at lave flere valgmuligheder.
Måske var det faktisk det modsatte.
Hvis ikke markedet gør det nemt at vælge rigtigt, så er det måske derfor, så mange vælger
det nemme? Det begyndte at føles som noget, der var værd at gøre noget ved.
- - -