Fragt & Retur
Vi ønsker at være med til at efterlade et så blidt fodaftryk på vores planet som muligt. Så derfor har vi fokus på at undgå unødige returforsendelser. Vi opfordrer dig derfor som kunde til at shoppe lidt smartere.
I vores tilfælde vil det sige: Brug venligst lige de 5-8 min det tager at få læst vores
størrelsesguide igennem og få målt din fod op.
Derved er der en ret stor chance for, at du køber den rigtige størrelse - og derved undgår vi alt for meget ressourcespild og for mange returforsendelser. Så håber du bakker op om den grundtanke…
-Returvarer
Du har selvfølgelig ret til at returnere sko, hvis de ikke lever op til dine forventninger, når du pakker dem ud. No worries. Du sender bare dine sko retur – og vi refunderer din
betaling. Rent lavpraktisk sender du os en mail på team@zolecph.com og fortæller, at du ønsker at returnere dit køb.
Vi vil altid være taknemmelige for et par ord med på vejen om grunden til
returneringen. Nogle gange kan vi afhjælpe og guide så du - på trods af
’startvanskeligheder’ - ender med et par gode ZOLEs på fødderne.
Hvis de skal retur, mailer vi dig en returlabel. Den printer du så ud og sætter på den kasse du modtog skoene i. Husk også at vedlægge alle tags, brocherer mm. - så går vores arbejde hurtigere, og det hele bliver nemmere.
Vi betaler fragten til dig, når du køber et par sko. Det er en del af vores service. Men vi har ikke uanede økonomiske ressourcer, så skulle du fortryde dit køb, tillader vi os at trække kr. 50 for returfragten, når vi refunderer din betaling.
Skulle størrelsen være helt skæv, ja, så har ingen fortjent at slæbe sig rundt i for store eller for små sko. Du skal selvfølgelig have den rigtige størrelse på dine fødder. Har vi den på hylden bytter vi bare efter du har sendt den forkerte størrelse retur. Har vi ikke din ønskede størrelse på lager, oplyser vi dig om hvor lang tid du skal vente. Herefter kan du vælge enten at fastholde dit køb eller at hæve det.
- - -
Lige meget hvad så skal du bare starte med at sende os en mail på team@zolecph.com –
så finder vi ud af det.
Du skal dog være meget opmærksom på vores regel nr. 1 og 2, når du returnerer dine
ZOLE sko:
1. Det skal gøres indenfor 14 dage, efter du har modtaget dem.
2. De skal returneres i original stand med tags mm. i æsken.
Ting sker, og vi er til at tale med. Men hvis vi først modtager returen lang tid efter dit køb og pakket ind i en plasticpose, så forbeholder vi os retten til at afvise din returvare.
Og så lige Regel nr. 3: Vi kan desværre ikke acceptere, at du returnerer sko, som du har
brugt og gået med. Beklager - men de returneret sko sælger vi til anden side – og du vil nok heller ikke selv købe et par nye sko som ser brugte ud.
Igen er vi dog til at tale med. Måske kan vi finde en køber til dine brugte ZOLE-sko – for
kvaliteten den kan sagtens klare at skifte ejer…
- - -
- Betaling
Vi modtager betaling med VISA-Dankort, alle VISA betalingskort, alle Mastercard
betalingskort, ApplePay, MobilePay og Anyday. Din betaling trækkes først, når vi
plukker din ordre fra lagerhylden – og ikke når du lægger din ordre.
Og det betyder, at såfremt du venter på at din sko kommer hjem, så har du ikke brugt
pengene endnu – de er kun reserveret. Det er din sikkerhed for at du altid kan annullere
din ordre, hvis du fortryder dit køb inden din ordre bliver afsendt til dig.
Med Anyday kan du dele din betaling op. Du betaler første afdrag kort efter du har bestilt den, og det resterende beløb betales af over de følgende 3 måneder. Anyday er gratis for dig, så længe du betaler til tiden. Med Anyday får du en konto, som du kan anvende ved alle webshops, der tilbyder betaling gennem Anyday.
Læs vilkår for Anyday her: www.anyday.io/da/terms-conditions/shopper
Alle beløb er selvfølgelig i danske kroner og moms er inkluderet.
Vi bruger en godkendt betalingsserver, der krypterer alle dine kortoplysninger med SSL
(Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at man ikke kan aflæse dine informationer.
Så du er sikker her…
- - -
Levering i DK & EU
Vi sender med GLS - primært til den tætteste GLS pakkeshop på din adresse.
Når vi har pakket dine sko, så får du en e-mail fra os/GLS med et tracking nummer. For så kan du selv kan følge med i leveringen. Og da vi pakker et par gange om ugen, så der går typisk 3-5 hverdage før du kan sætte skoene på dine fødder.
- udenfor EU
Såfremt du ønsker leveret udenfor EU så smid os lige en mail, for så finder vi ud af
hvordan vi gør det nemmest.
- - -