1. ZOLE startede ikke med en idé
ZOLE startede ikke med en klar idé. Hvis jeg skal være helt ærlig, så startede det faktisk med tvivl. Tvivl om jeg overhovedet skulle starte noget igen.
Og måske endnu mere: tvivl om det skulle være i skobranchen. For selvom jeg er vokset op i den, så var jeg også ret sikker på, at den var løbet fra mig.
Jeg er født ind i en skofamilie.
Mine forældre startede Z-sko tilbage i slut 1960’erne, og jeg er vokset op med forretninger, kollektioner og kunder som en helt naturlig del af hverdagen. Jeg pakkede sko i kælderen efter skole, stod i butik og arbejdede senere med både indkøb og marketing.
Så ja – sko har altid været der. Men jeg forlod det også. Efter CBS trak storytelling og marketing mere i mig, og jeg endte i reklame- og filmbranchen. Og i mange år var det dér, jeg havde mit fokus. Sko blev noget, jeg fulgte fra sidelinjen.
“Hvis jeg skal være helt ærlig, så startede det faktisk med tvivl”
Og fra den sidelinje var der én ting, der stod ret klart: Sneakers overtog det hele.
Op gennem 2010’erne blev det sværere og sværere at finde gode klassiske herresko.
Enten var de meget dyre – typisk engelske eller italienske brands – eller også var
kvaliteten bare ikke rigtig noget at skrive hjem om.
Samtidig gik alle rundt i sneakers. Også på kontoret. Først de unge. Så de ældre. Det blev normen. Og hvis jeg skal være helt ærlig, så tænkte jeg egentlig: Det løb er kørt.
Den klassiske herresko føltes… færdig.
Lidt for stiv. Lidt for gammeldags. Lidt for langt væk fra den måde, de fleste mænd faktisk klædte sig på i dag. Så tanken om at starte noget der, virkede ærligt talt ikke særlig oplagt.
Men alligevel. Fra tid til anden blev jeg spurgt til råds. Venner, kollegaer, bekendte – de vidste jo godt, hvor jeg kom fra.
“Har du et godt bud på nogle ordentlige sko til arbejde?”
“Hvad skal man egentlig gå i, hvis det ikke skal være sneakers?”
Og den slags spørgsmål begyndte at komme lidt oftere. Ikke hele tiden. Men nok til, at jeg
lagde mærke til det.
Sneakers sneg sig i 2010’erne fra den unge streetwise mand til den kreative leder på kontoret til bestyrelseslokalet – så nu i 2020’erne er der en modstrøm mod få kvalitet tilbage på fødderne…
Det var ikke fordi jeg havde svaret. Tværtimod. Jeg syntes faktisk selv, det var svært. For der var masser af sko derude – men alligevel føltes det ikke som om, der var noget rigtigt at vælge imellem.
Så jeg stod lidt et mærkeligt sted.
På den ene side: En klar fornemmelse af, at markedet for klassiske sko var blevet kørt
over af sneakers.
På den anden side: Små tegn på, at nogle alligevel savnede et alternativ.
“Jeg var ret sikker på, at skobranchen var løbet fra mig”
Og så kom Corona. Verden lukkede ned i marts 2020, og som for så mange andre betød det pludselig, at der var tid.
Tid til at tænke. Tid til at undersøge ting lidt grundigere. Tid til ikke bare at lade en tanke
passere.
Jeg kan huske, jeg tænkte: Hvis jeg nogensinde skal kigge på det her igen – så er det nok nu.
Ikke fordi jeg havde besluttet mig for noget. Men fordi jeg havde brug for at finde ud af, om der overhovedet var noget at komme efter.
For sandheden var: Jeg havde ikke en idé. Jeg havde ikke en plan.
Jeg havde egentlig bare et spørgsmål:
Findes der et reelt problem her – eller bilder jeg mig noget ind?
Det spørgsmål viste sig at være ret afgørende.
- -