2. Problemet var større, end jeg troede
Jeg gik ikke i gang med at lave research, fordi jeg havde en klar idé. Jeg gik i gang, fordi jeg var i tvivl. Tvivl om der overhovedet var noget at komme efter – eller om jeg bare havde en løs tanke, der ikke rigtig kunne bære, hvis jeg begyndte at kigge ordentligt på den. Og jeg har efterhånden prøvet nok ting i mit arbejdsliv til at vide, at den forskel er ret afgørende.
- - -
Så jeg begyndte at lede. Ikke sådan super struktureret fra starten. Mere sådan… nysgerrigt. Jeg læste, kiggede på brands, prøvede at forstå hvad der egentlig foregik
derude – uden helt at vide, hvad jeg ledte efter. Og umiddelbart så det jo ret imponerende ud. Det globale skomarked var kæmpestort. Det voksede. Og herresko segmentet nærmest eksploderede. Så på papiret lignede det jo et sundt marked. Måske endda et rigtig sundt et.
Fakta slår fast at salget af herresko er eksploderet pga. den unge mand køber sneakers. Men læderskoene følger med i
takt med at han kommer ind på kontoret…
Men alligevel sad jeg med en fornemmelse af, at noget ikke helt stemte.
For samtidig med den vækst, så var der én kategori, der trak næsten al
opmærksomheden:
Sneakers.
Det var dér energien var.
Det var dér innovationen var.
Det var dér efterspørgslen var.
Det var egentlig også svært ikke at lade sig rive lidt med af.
Og så var der klassiske lædersko. De var der også. Men de føltes… lidt efterladte. Som om de ikke helt havde fået lov til at udvikle sig i samme tempo. Eller måske bare ikke var blevet prioriteret på samme måde.
Det var egentlig dér, min nysgerrighed for alvor blev vakt. For hvis markedet vokser – og mænd faktisk køber flere sko end nogensinde – hvorfor føles det så stadig så svært at finde et par ordentlige sko til arbejde? Det burde jo, når man tænker over det, ikke være så kompliceret.
Jeg kunne ikke rigtig svare på det selv. Og det irriterede mig faktisk lidt. Så jeg begyndte at tale med folk.
Først nogle jeg kendte. Så lidt bredere.
Og ret hurtigt gik det op for mig, at jeg ikke var den eneste, der syntes det var lidt svært at navigere i. Det var faktisk en ret gennemgående ting – og det overraskede mig en smule.
Det interessante var, at svarene ikke var identiske. Men mønstret var: De fleste ville egentlig gerne have et par ordentlige sko til arbejde.
Noget der føltes som kvalitet.
Noget der var behageligt.
Noget der passede ind i deres hverdag – uanset om det var jakkesæt eller jeans og blazer.
Ikke noget fancy. Bare… rigtigt.
“Det burde jo ikke være så kompliceret at finde et par ordentlige sko”
Men… De endte i sneakers.
Ikke nødvendigvis fordi det var det, de helst ville. Men fordi det var det nemmeste valg. Og måske også det mest trygge.
Når det kom til sneakers, vidste de godt hvad de skulle vælge. Der var brands, referencer, en eller anden form for fælles forståelse af hvad der var “rigtigt”.
Man følte sig ret sikker.
Men når det kom til klassiske sko? Så forsvandt den tryghed næsten fuldstændig.
Og det var egentlig ret slående. Pludselig var der:
Alt for mange muligheder.
Alt for lidt gennemsigtighed.
Og ærligt talt ikke rigtig nogen, der hjalp med at skære igennem.
Og så endte man der, hvor mange stadig ender:
Man køber noget, man ikke helt er sikker på.
Eller også… så vælger man bare sneakers igen. (Lidt for ofte, hvis du spørger mig.)
Det var egentlig ikke et spørgsmål om, at der ikke fandtes gode sko. Det var ret tydeligt, at de fandtes derude. Problemet var noget andet. Og det tog mig lidt tid at sætte ord på det – også over for mig selv.
Det handlede om overblik. Om tillid. Og måske vigtigst:
Om hvem man egentlig kunne lytte til – når man ikke selv var ekspert?
Det var dér, det begyndte at blive interessant for mig. Ikke som en færdig idé.
Men som et spørgsmål, der blev ved med at dukke op, jo mere jeg gravede. Og som jeg ikke rigtig kunne slippe igen.
Hvorfor er det så svært at finde det rigtige valg – når behovet tydeligvis er der?
Det var første gang, jeg tænkte: Okay… der er måske noget her.